Det mest basale træk ved mennesket er, at det er venligt, medfølende og tænker på andre og ikke kun på sig selv. Denne tese argumenterer den unge hollandske historiker Rutger Bregman (født 1988) for i denne bog.
Mennesket har i mere end 95% af sin tid på jorden levet som jægere og samlere i små grupper mange forskellige steder på jorden. Hvis vi ser på de få folkeslag, som i dag lever på samme måde, så er det typiske, at deres tid er præget af fraværet af krige, en meget udstrakt lighed og en tilværelse, hvor der er meget fritid. Det store skifte til det meget værre kom med landbrugsrevolutionen for 10-12.000 år siden. Og de samfund, der blev skabt med landbrugsrevolutionen, var præget af undertrykkelse, krige og en meget stor ulighed, hvor en lille herskende klasse tilranede sig magten på det store flertals bekostning. Først de seneste par hundrede år er det i nogle dele af verden lykkedes at etablere nogle samfund, hvor krig, undertrykkelse og ulighed blev formindsket, og Homo Sapiens eller Homo Puppy, som Bregman kalder os, har kunnet leve et tåleligt liv.
De populære ’beviser’ på menneskets onde natur viser Bregman ikke holder for en nærmere undersøgelse. Amerikanske social-psykologiske eksperimenter som Stanley Milgrams forsøg med at få folk til at skrue op for strømmen på forsøgspersoner viser intet om menneskets natur, men noget om, hvad forskere kan få folk til i en bestemt kontekst. Fluernes Herre fra 1954 af William Golding er en meget udbredt bog om drenge på en øde ø, hvor det går helt galt. Men det er fiktion, og i den virkelige verden opførte seks strandede drenge på en øde ø sig både humant og fornuftigt.
Selv Auschwitz og historien om Adolf Eichmann ser Bregman nærmere på. Vi har fået at vide, at processen viste, at Eichmann bare var en helt almindelig fyr som alle os andre. Men det passer ikke! Tværtimod var Eichmann en fanatisk antisemit, der til sin dødsdag mente, at det var rigtigt at udrydde jøderne. Som Bregman skriver:
”The perpetrators [som Eichmann] believed they were on the right side of history. Auschwitz was the culmination of a long and complex historical process in which the voltage [som i Milgrams eksperiment] was upped step by step and evil was passed off as good. The Nazi propaganda mill – with its writers and poets, its philosophers and politicians – had had years to do its work, blunting and poisoning the minds of the German people. Homo puppy was deceived and indoctrinated, brainwashed and manipulated. Only then could the inconceivable happen.” (s.172)
Lyder tesen som en utopi? Måske. Men der er flere eksempler på, at tillid og troen på det gode i mennesket virkelig kan skabe en bedre verden. Sidst i bogen sammenligner han fx det amerikanske og norske straffesystem. Effekten af en meget klogere og human straffepolitik i Norge er helt overbevisende: Mens tilbagefaldet til ny kriminalitet (recidivet) er 60% i USA, er det samme tal 20% i Norge.
Bogen er hermed varmt anbefalet. Ikke alle vil være enige, og kynikerne vil slå syv kors foran sig. Men det er på høje tid, at du bliver konfronteret med et opløftende syn på mennesket og dets muligheder!
-------------
Rutger Bregman: Det gode menneske – eller hvorfor der er håb for menneskeheden (2021)
Humankind – A Hopeful History (2020)
Comments