Fra Syrien til Irland – men hvor hører jeg hjemme?

Hvor er mit hjem? Er det i Damaskus, hvor jeg voksede op som lille pige? Eller er det Saudi Arabien, hvor jeg skulle gå tildækket og ikke måtte gøre noget? Eller er det Irland, hvor jeg flygtede til sammen med min mand, men hvor jeg savner hele min kultur? Det spørgsmål tårner sig op for Suad Aldarra, der har skrevet denne bog – hendes første.

Suad voksede op i Damaskus i Syrien og nød kulturen og maden. Ikke mindst hendes bedstemors køkken og alle de forskellige retter, som hun oplevede dér. Som barn var hun med til at lege med børnene i nabolaget, og om sommeren nød hun, når de var ved havet. Hun elskede at svømme og konkurrere med drengene om, hvem der var hurtigst.

Senere flyttede familien til Saudi Arabien, og der forsvandt friheden helt for Suad. Hvor hun før kunne svømme, spille bold og alt mulig andet sammen med sine legekammerater af begge køn, skulle hun nu være helt tildækket uden for hjemmet. Hun kunne slet ikke gøre alt det, som drengene måtte. Pigerne – eller de unge kvinder – skulle bare være derhjemme og vente på, at der blev fundet en passende mand til hende.

Oven i dette kommer, at Suads far er meget traditionelt indstillet, og han bestemmer alt i familien. Det bliver så begrænsende for Suad, at hun føler sig som i et fængsel. Det eneste tidsfordriv er at melde sig til en gruppe unge kvinder, der ugentlig mødes for at studere Koranen.

Heldigvis får Suad en studentereksamen. Selv om faderen er meget imod det, flytter Suad tilbage til Damaskus for at læse til software ingeniør. Hun kommer væk fra faderens hårde regimente, og hun elsker at være tilbage i Damaskus og nyde godt af bedstemoderens mellemøstlige køkken. Det er her, at hun føler sig hjemme og fri.

Selv om hun også i Damaskus må leve med mange begrænsninger som en kvinde i et traditionelt samfund, oplever hun stor frihed, og det varer ikke længe, før hun bliver dybt forelsket i Housam. Men faderen vil ikke acceptere hendes valg, for Housam er af palæstinensisk baggrund. Men de bliver alligevel gift uden, at faderen får det at vide, og fremtiden tegner lovende for de nygifte.

Men så bryder borgerkrigen i Syrien ud. Krigen rykker meget tæt på. Først prøver de at klare sig trods bombardementer og skyderier i hovedstaden, men efter nogle måneder er der kun en udvej for Aldarra og Housam. Flugt. En ganske nervepirrende flugt – som bogen i øvrigt indledes med – bringer dem til Beirut, hvorfra de kan tage et fly til Cairo i Ægypten. Men her er de mange syriske flygtninge ikke velkomne, og det er umuligt at opbygge en tilværelse, ikke mindst fordi Housam har sin palæstinensiske baggrund.

Takket være sin uddannelse får Suad mulighed for at få et job i Irland, og senere kommer hendes mand også til Irland. De slår sig ned i Galway på den irske vestkyst. Ofte siler regnen ned, og man må skutte sig i kulden og vinden. Men her er der fred – og arbejde.

Efter sit første job begynder Souad at arbejde for FN’s børneorganisation UNICEF, hvor hun er med til hjælpe flygtninge i hele verden. Dette arbejde bringer hende også til FN’s hovedkvarter i New York. Her arbejder folk fra mange forskellige lande, og det er inspirerende at kunne gøre noget for de flygtninge, som hun selv før var en del af.

Men hvor hører Souad hjemme – og hvem er hun? Selv om hun har smidt tørklædet – og det tog tid! – føler hun stadig ikke, at hun hører til nogle steder. Og kan man sætte børn i verden i den situation? Hvordan tackler man både rodløshed, usikkerhed og alle de forskellige kulturer, som man som flygtning bliver en del af? Og ikke mindst: Hvem vil give Souad og hendes Housam et nyt hjem i form af statsborgerskab? Om disse udfordringer bliver løst, skal ikke fortælles her, men Souad må gennem terapi for at få styr på følelsen af ikke høre hjemme nogen steder.

Bogen var i 2022 med i opløbet om at blive ’Irish Book Awards Biography of the Year’, og i 2024 fik forfatteren ”The Rooney Prize for Irish Literature” og 10.000 Euro.

Den irske forfatter Roddy Doyle skriver om bogen: ”Powerful, fascinating and deeply moving. … I loved it”

(IKKE OVERSAT)

Suad Aldarra: I Don’t Want to Talk About Home – A migrant’s search for belonging. 2022