Hvis du er lidt politisk interesseret, så kunne denne bog være noget for dig. Hvad er venstrefløjens projekt? Er al snak om revolution, statsstyring og ’død over kapitalismen’ opgivet? Hvis ja, hvor skal vi så hen i stedet for? Det giver Pelle Dragsted et fint bud på i denne bog.
Pelle Dragsted er kendt som et fremstående medlem af Enhedslisten, men han er også journalist, og det sidste viser sig i bogen. Den er skrevet i et godt og ligetil sprog med gode eksempler og analyser, som alle kan forstå og forholde sig til.
Pelle Dragsteds hovedbudskab er, at man ikke behøver vælge mellem enten kapitalisme eller socialisme, men at man kan have begge dele. Vi har faktisk i Danmark udviklet et samfund med en stor offentlig sektor, og hvor store dele er styret af fællesskabet (socialisme) som uddannelse, sundhed, andelsbevægelse, en del af boligmassen og ikke mindst en udbygget social sektor. Samtidig har vi et velfungerende privat erhvervsliv (kapitalisme), der er i stand til at producere varer og fordele indkomster, så de fleste danskere kan få en ordentlig og fri tilværelse.
Det skal vi efter Pelle Dragsteds opfattelse bevare, men samtidig skal vi hele tiden passe på. Vi skal sørge for at vælge de fælles løsninger, som giver mulighed for, at alle bliver inddraget, og forskellene ikke bliver for store. Efter Anden Verdenskrig blev den fælles del af samfundet udviklet, men i de senere årtier er det gået den modsatte vej bl.a. med flere privatiseringer, og det har medført, at færre har fået mere og flere relativt mindre.
Det er en forkert udvikling, og derfor vil det stadig kræve politisk indsats at få udviklingen vendt og få samfundet i en mere fælles/socialistisk retning, og det er netop det, som hans parti og venstrefløjen generelt kæmper for – men uden paroler om arbejdermagt, revolution eller andre vidtløftige (og gammeldags) ideer.
Bogen blev generelt godt modtaget, da den kom frem. Mange hæftede sig ved, at det var fint med et ideologisk skrift, der kunne vise vejen for venstrefløjen, og Pelle Dragsted slog sin position som en stærk debattør og ideologisk kapacitet fast. Han fik endda Grundtvigprisen for bogen.
Men det var heller ikke mærkeligt, at folk delte sig efter anskuelser: På højrefløjen gav man ikke meget for snakken om de fælles løsninger, og én anmelder sagde om bogen, at det var ”Betonkommunisme med et menneskeligt ansigt”. På den yderste venstrefløj var opfattelsen, at han helt havde svigtet sagen, og i bladet ’Revolution’ skrev en marxist: ”Dragsteds bog er […] smækfyldt med teoretiske og politiske fejl om alt fra økonomi, filosofi, staten og demokratiet til revolution og klassekamp… ”.
Fra den socialdemokratiske lejr var der meget ros til bogen for dens opgør med venstrefløjens romantiske fantasterier, men – noget drillende – forstod Peter Hummelgård ikke rigtig, hvorfor Pelle Dragsted ikke tog skridtet fuldt ud: ”Hele bogen igennem fornemmer man, at Dragsteds mission er at socialdemokratisere sine partifæller og støtter på venstrefløjen, uden at de på nogen tænkelig måde kunne få den idé at bekende sig til socialdemokratismen, endsige blive socialdemokrater.”
Indtil videre står Pelle Dragsteds bog i mine øjne som venstrefløjens bedste bud på en relevant, samlet og gennemtænkt strategi for at udvikle samfundet på en mere retfærdig måde uden at opgive de landvindinger, der allerede er opnået.
----------------------
Pelle Dragsted: Nordisk socialisme. (2021)
Comments