top of page

Nazi-forbryderne for retten – historien bag Nürnbergprocessen

Updated: Dec 12, 2023


Et af de mørkeste kapitler i europæisk historie er Holocaust, hvor over seks millioner jøder og andre blev dræbt af Hitlers nazistiske styre.


Ved Nürnbergprocessen efter krigen blev 24 nazi-ledere stillet for retten. Det var første gang i verdenshistorien, at lederne af en stat blev stillet til ansvar for deres forbrydelser. De allierede besluttede at lade jurister udarbejde retsgrundlaget for processen, der omfattede tre anklagepunkter:

1. Forbrydelser mod freden, dvs. at føre angrebskrig eller krænke traktater.

2. Krigsforbrydelser, herunder brud på folkerettens bestemmelser om krigsfanger

3. Forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord på civile.

Det nye punkt var forbrydelser mod menneskeheden, der indebar, at man også kunne inddrage de massive forbrydelser, der blev begået mod jøder og andre. I processen indgik også et helt nyt begreb, som man ikke havde hørt om før: Folkedrab (genocide på engelsk).


Forfatteren Philippe Sands er professor i jura med speciale i international ret. Han har ført en række sager ved den internationale domstol i Haag, som er oprettet på grundlag af det retssystem, der blev skabt ved Nürnbergprocessen. På et tidspunkt bliver han inviteret til at holde et foredrag i Lviv i det nuværende Ukraine, og efter foredraget opfordrer en ung kvinde ham til at undersøge sin egen historie. Det viser sig, at hans egen bedstefar var jøde fra Lviv. Hertil kommer, at de to jurister, der formulerede anklagepunkterne ’forbrydelser mod menneskeheden’ og ’folkedrab’, også kom fra Lviv-området, og de voksede op i den samme øst-vestlige gade i en lille by udenfor Lviv.


Herfra hvirvles læseren ind i historien om de ufattelige forbrydelser, som tyskerne begik i Østeuropa mod polakker, russere og ikke mindst jøder, og et langt galleri af personer lines op i denne fortælling. Der er Hans Frank, der bliver udpeget af Hitler til at herske over det meste af Polen, eller Generalguvernementet, som tyskerne kalder området. Philippe Sands får kontakt til Hans Franks søn Niklas (født 1939), og sammen besøger de retslokalet i Nürnberg, hvor Hans Frank blev dømt til hængning. Sønnen bifalder fuldstændig denne dom, for han ved, hvad faderen har gjort. Hans Frank var i øvrigt selv med til at levere de afgørende beviser for sin egen rolle og forbrydelserne ved at føre dagbog (der blev maskinskrevet af sekretærerne). Den bliver flittigt brugt i retssagen. Der er endda lavet en film What Our Fathers Did: A Nazi Legacy, hvor sønnen sammen med en anden krigsforbrydersøn og Philippe Sands besøger de steder, hvor ugerningerne fandt sted.


De to jurister fra Lviv-området, Rafael Lemkin og Hersh Lauterpacht, spiller en hovedrolle i bogen, for de udvikler hver for sig begreberne om folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Begge begreber fra Nürnbergprocessen er stadig helt centrale, og mange fra Ex-Jugoslavien, Rwanda og andre steder bliver retsforfulgt og dømt efter disse begreber.


Phillippe Sands får også afdækket bedstefarens historie. Han var ligesom de to jurister jøde og undgik Holocaust først ved at rejse til Wien og siden til Paris efter Anschluss. Heldigvis var der en opofrende britisk nonne, der fik bedstemoren og -farens lille datter (forfatterens mor) ud af Wien nogle måneder senere – og det er en helt utrolig historie, som kræver et sandt detektivarbejde at afdække.


Bogen er meget velskrevet og vandt i 2016 The Baillie Gifford Prize for Non-Fiction, og den verdensberømte forfatter John le Carré har med rette sagt, at den er: ”A monumental achievement: profoundly personal, told with love, anger and great precision”.

----------

Phillippe Sands: Fra øst-vest gaden til Nürnberg (2019)

bottom of page