(IKKE OVERSAT)
Hvad er det rigtige at gøre i krig? Skal man for at vinde bare bombe løs og dræbe så mange mennesker – også civile – som muligt, så modstanderen til sidst må give op? Eller skal man vælge at ødelægge militær, fabrikker og infrastruktur, så modstanderen ikke kan føre krig.
Dette dilemma er det centrale spørgsmål i denne bog, der er skrevet af en af USA's førende nonfiction forfattere Malcolm Gladwell. Han er fast skribent på The New Yorker og har udgivet en række roste bøger, bl.a The Tipping Point, der er filmatiseret af Woody Allen.
I mellemkrigstiden gik det op for flere militærfolk i USA, at flyvevåbnet ville blive afgørende i en kommende krig. Man begyndte at udvikle flyvemaskiner og udstyr, der kunne trænge langt ind over en fjendes område og smide bomber, der kunne ødelægge fabrikker, jernbaner, vejanlæg og meget mere. For at det kunne lykkes, udviklede en enkelt amerikaner med europæiske rødder Carl Gordon en meget avanceret maskine, på engelsk ’a bombsight’. Det var faktisk en lille computer. før computeren blev opfundet, som præcist kunne beregne, hvornår bomberne skulle udløses. Dette ’bombsight’ var så præcist, at man kunne ramme ”en tønde med syltede agurker fra en højde på 10 km” – hævdede man.
Overfor dette tekniske vidunder stod en anden strategi, som gik ud på, at man skulle kaste bomber over byerne for at tvinge fjenden til overgivelse – ligesom Hitler havde gjort, da han forsøgte at tvinge briterne i knæ med Blitzen over London og andre engelske byer. Churchill og englænderne havde ikke meget fidus til den amerikanske opfindelse, så efter et enkelt mislykket forsøg med præcisionsbombning blev de tyske byer bombet sønder og sammen.Titusinder af civile omkom i flammerne og brandstormene. Endnu voldsommere gik det ud over de japanske byer. I brandbomberne var også en ny klæbende benzingele ’napalm’, og hundredtusinder omkom.
Udviklingen af ’the bombsight’ og hele den amerikanske strategi fandt sted på ’Air Force Tactical School ’, der i tidens ånd ofte blev omtalt som ’the bomber mafia’. Luftvåbnet var nyt, og ideen om at man kunne vinde krigen fra luften var lang tid om at trænge igennem. Men da krigen kom, blev ’mafiaens’ bidrag af afgørende betydning. I Gladwells fremstilling møder man både de centrale hovedpersoner, og er med når de første bombeflyvere tager afsted over Kanalen eller senere de mange tusind miles over Stillehavet for at nå japanske storbyer. Det var en imponerende præstation, og man kan ikke lade være med at beundre den dygtighed, selvopofrelse og initiativrigdom, som i sidste ende sikrede den frie verdens sejr.
Men dilemmaet står tilbage: Er det rigtigt at bombe løs med utallige civile ofre – eller skal man kun ramme de militære mål? Svaret er ikke rart, og Malcolm Gladwell fortæller endnu mere i sin podcast-serie med titlen ”Revisionist History”.
Bogen er let læst med sine kun 200 sider, og den har i mange uger ligget på bestsellerlisterne.
Modtagelsen af bogen har været blandet. Der var rosende ord fra flere sider, men kritikken har også været markant. Den engelske avis The Telegraph kalder bogen for ’misleading history lite’, ligesom to eksperter i luftkrigen mod Japan ikke giver meget for bogens tema og fremstilling under overskriften ”When Pop History Bombs”.
Denne kritik er utvivlsomt berettiget, men i mine øjne fratager det ikke bogen dens kvaliteter. Den er særdeles velskrevet og giver et indblik i moderne historie og krig, og i dag afspilles det samme tema for øjnene af os i Ukraine – som tidligere i Vietnam.
-----------
Malcolm Gladwell: The Bomber Mafia – A Tale of Innovation and Obsession. (2021)