Hvorfor går det næsten altid galt?

Hvorfor går det næsten altid galt i store projekter? Det spørgsmål kan Bent Flyvbjerg svare på. Han har gennem sit professionelle liv netop beskæftiget sig med dette spørgsmål og er i dag en højt estimeret professor ved University of Oxford. Han har sammen med journalisten og forfatteren Dan Gardner udgivet denne bog (oversat fra engelsk), som alle – også udenfor bygge-og anlægsbranchen – burde læse. Dagbladet Børsen var faktisk så begejstret for bogen, at den fik seks stjerner med ordene: ÅRETS LEDELSESBOG.

Takket være Dan Gardner beskriver bogen i et let læseligt og flydende sprog et væld af projekter fra hele verden. Fra en renovering af en lejlighed i New York, hvor det gik helt galt med kæmpemæssige overskridelser til vellykkede milliardprojekter indenfor forskellige former for energi og anlæg.

Bent Flyvbjerg har opbygget en database, der i dag rummer over 16.000 projekter fra 136 lande. Og den database er virkelig skræmmende! Det viser sig nemlig, at kun 0,5% af projekterne holdt sig indenfor budget, tid og kvalitet. Mange projekter overskred tidsrammen og/eller budgettet op til mange gange, og i nogle sektorer går det helt galt: 18% af IT-projekter har en gennemsnitlig overskridelse på 447%, og tilsvarende tal gælder for atomkraftværker, de olympiske lege og oplagring af atomaffald.

Men nogle store projekter går også rigtig godt. Det gælder fx bygningen af Empire State Building i New York fra 1931, der med sine 380 meters højde var den højeste bygning i verden helt frem til 1970. Omkostningerne var 17% under budgettet, og byggeriet var afsluttet adskillige uger før den planlagte indvielse. Bag dette flotte resultat lå især, at fagfolk med stor erfaring havde været grundige og praktiske i planlægningen, så opførelsen af bygningen kunne gennemføres hurtigt og som planlagt efter devisen: ”Tænk langsomt, handl hurtigt”.

To andre verdenskendte bygninger kommer også med i bogen: Guggenheim Bilbao tegnet af Frank Gehry og Sydneyoperaen tegnet af Jørn Utzon i 1957. Begge byggerier fremstår i dag som noget af det mest ikoniske og nyskabende, og begge steder besøges hvert år af millioner af mennesker. Men tilblivelseshistorien i de to byggerier er helt forskellig.

Sydneyoperaen blev en nærmest uendelig historie med budgetoverskridelser og forsinkelser. Den blev også en personlig tragedie for Jørn Utzon, der måtte forlade projektet og ikke engang var med til indvielsen af bygningen i 1973, og Flyvbjerg skriver: ”Utzon vendte aldrig tilbage til Australien. Han døde i 2008 uden nogensinde at have set sit mesterværk med egne øjne. Det er en tragedie, der er en opera værdig”.

Jeg har selv oplevet kunstmuseet Guggenheim Bilbao og blev betaget af dette kunstværk, der løfter sig over dagligdagen og byen på en helt speciel måde. Bent Flyvbjerg fortæller levende om tilblivelseshistorien, hvor den canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry (1929-2025) blev tilkaldt til Bilbao og fik præsenteret nogle vage ideer om et kunstmuseum i nogle eksisterende bygninger. Men da han spurgte ind til baggrunden for projektet, gik det op for ham, at man skulle prøve noget helt nyt, der brød med byen som nedslidt, kedelig og uinspirerende. Med dristige former og bølgende flader blev de bygninger skabt, der i dag lokker mig og tusinder andre til byen. Planlægningen var igen faglig forankret og langsom, så da de nye bygninger skulle rejses, gik det helt efter planen uden overskridelser, fyringer eller lange forsinkelser. Tag selv til Bilbao og se resultatet.

Bogen er spækket med eksempler på forskellige projekter fra produktion af tegnefilm til tunnelprojekter og skabelsen af højhastighedstog på flere kontinenter. Flere projekter har Flyvbjerg personlig kendskab til som konsulent, og han kan derfor øse af en lang erfaring, der krydres med provokerende kapiteloverskrifter som ”Så du tror, at dit projekt er unikt?” eller ”Kan uvidenhed være din ven?”.

Som Børsens anmelder skrev, bør bogen være pligtlæsning for ledere og – ikke mindst – politikere.

Bent Flyvbjerg og Dan Gardner: Få store projekter gjort. Forskellen mellem succes og fiasko i alle slags projekter. 2024