Først en advarsel: Dette er tung bog: Den vejer 1,8 kg og er på hele 888 sider, hvoraf teksten udgør 746 sider.
Men det skal ikke afskrække dig fra at læse bogen, hvis du gerne vil kende historien om Anden Verdenskrig i Asien og Stillehavet. Politikens anmelder kalder den et mesterværk og tilføjer, at den er ”en imponerende vellykket bog af internationalt format, og den placerer sig i top-10 over de vigtigste militærhistoriske værker udgivet i Danmark de sidste 20 år.”
Peter Harmsen er journalist og historiker, og han kan læse og forstå både japansk og kinesisk. Han har i en årrække været korrespondent for danske dagblade i Asien, og med dette værk giver han en samlet fremstilling af HELE krigen i Asien.
Normalt starter krigen i Asien for os i Vesten med det japanske uprovokerede angreb på Pearl Harbour d. 7. december 1941, ’a date which will live in infamy’, som præsident Roosevelt sagde. Men Peter Harmsen viser, at krigen startede langt tidligere i 1930’erne med de japanske angreb på Kina. Faktisk så kommer vi først til Pearl Harbour omkring 250 sider inde i bogen.
Med inddragelse af kilder fra både Kina og Japan får Harmsen beskrevet, hvorledes den japanske krigsmaskine tromlede frem i Kina fra 1931 (angrebet på Manchuriet) og for alvor fra 1937, hvor de japanske styrker begik ufattelige overgreb på kineserne og den kinesiske civilbefolkning. ”The Rape of Nanking” – voldtægten af Nanking – har været kendt i mange årtier, men Harmsen viser med sin bog, hvorledes dette kun var ét ud af et utal af overgreb på kineserne.
Harmsen formår i sin skildring at inddrage forholdene for civilbefolkningen, og ved at anvende øjenvidner gennem hele bogen får han levendegjort stoffet, som sjældent ses i historiske værker. Vi er som læsere med, når den japanske soldat i junglen, den kinesiske borgmester, den amerikanske flådeofficer eller en af de japanske generaler eller admiraler skal forholde sig til krigens udvikling. På denne måde får Harmsen sømløst vævet den store og den lille historie sammen.
En særlig force ved bogen er dens skildring af de beslutninger, som blev truffet i den øverste japanske ledelse med kejseren i spidsen. For første gang får man indblik i de beslutninger, som medførte millioner af menneskers lidelse og død. Det var ikke en fasttømret ledelse, men der var konstante rivaliseringer og mange, mange forkerte beslutninger. En af de allerstørste var beslutningen om at bombe Pearl Harbour, for japanerne kunne i det lange løb intet stille op mod den amerikanske vilje og våbenproduktion.
I modsætning til mange andre bøger gør Harmsen ikke så meget ud af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, som afsluttede krigen og fik den japanske kejser til for første gang at tale i radioen i august 1945 og forklare sine landsmænd, at ’de måtte tåle det utålelige’. Til gengæld får man så meget ny viden om hele krigen fra den malajiske jungle, de kinesiske byer og landområder, de utallige øer i Stillehavet, som der blev kæmpet så indædt om (og med meget store ofre), felttogene på Philippinerne og i Hollandsk Ostindien (i dag Indonesien). Hollandsk Ostindien var i øvrigt en meget væsentlig faktor i krigens historie, for her var de råstoffer og ikke mindst olie, som Japan så desperat manglede, hvis de ville blive en stormagt i Asien.
Der er ingen tvivl om bogens mange kvaliteter, og anmelderne var også begejstrede, selv om enkelte kunne finde både småfejl og mindre mangler. Jeg undrer mig over både titel og forsidebillede, som begge peger på konflikten mellem USA og Japan som det væsentligste, mens bogen viser, at det japanske angreb på naboerne og nabofolkene var en mindst lige så vigtig side af krigen, som de heldigvis ikke vandt.
Bogen er med rette allerede oversat til engelsk, men de har været så kloge at dele den i tre bind, så man ikke behøver at kæmpe med en bamse på 1,8 kg!
------------
Peter Harmsen: Storm over Stillehavet (2021)
Comments