Sidste båd fra Shanghai – en fascinerende og rystende fortælling
- Ulrik G.
- 2 days ago
- 3 min read
”Shanghai, 4. maj, 1949
Bing satte sig ret op i rickshawen og greb fat om det hårde sæde, mens kulien bandede og spyttede. Hun så på, hvordan hans fødder i sandaler skåret af gamle dæk kun bevægede sig med sneglefart, lige nu, hvor hun mest havde brug for at skynde sig. (...). Hun var ved at forlade Kinas største, mest glamourøse og berygtede by. Shanghai havde været Bings hjem, siden hun var ankommet næsten tolv år tidligere efter den japanske invasion som en skræmt pige på ni år. Men nu var hun på flugt igen, og det var som om halvdelen af byens befolkning gjorde det samme.”
Sådan indleder den kinesisk-amerikanske forfatter Helen Zia sin spændende og meget velskrevne bog om et voldsomt kapitel i Kinas historie. Shanghai havde i knap hundrede år været et handelscentrum og en storby med mange forlystelser, opiumshuler, stærke gangsterbevægelser og især mange udlændinge i et særligt område, hvor udlændinge ikke var underlagt kinesisk lov. Allerede fra 1937 bliver det voldsomt og udfordrende at bo i byen efter den japanske besættelse, og da Maos kommunistiske tropper nærmer sig byen i slutningen af 1940’erne, flygter over en million fra byen.
Igennem bogen følger man fire børn, der voksede op i byen:
· Bing Woo, der allerede som 8-årig pige bliver adopteret væk, og som vokser op med en anden stedmor, der er en del af det fashionable liv i udlændinge-området
· Benny Pan, hvis far bliver en højtstående politiofficer under det japanske styre, og som lever en luksustilværelse – inden det hele braser sammen
· Annuo Liu, der er en lille pige på 2 år i begyndelsen, og som sjældent ser sin far, der er en højtstående leder i Chang Kai-sheks nationalistiske styre
· Ho Chow, der som søn i en godsejer-familie lever en komfortabelt liv. Han forfølger en drøm om at blive ingeniør og som den første at starte en produktion af biler i Kina.
Forfatteren Helen Zia (født 1952) er datter af Bing, og på et tidspunkt besluttede hun skrive hele historien om de over en million mennesker, der flygtede fra Shanghai. Gennem tolv år arbejdede hun på projektet, og ved hjælp af utallige interviews og et kæmpe kildemateriale giver hun gennem de fire børn givet et levende indtryk af, hvordan det var at bo i byen – og senere flygte fra den.
Som læser bliver man grebet af historien set gennem børnenes liv, der samtidig giver et levende billede af forholdene dengang: Om det så er kultur og normer, skolegang og uddannelse eller alt det andet, som giver et 360 graders indtryk af livet i den kosmopolitiske og samtidig meget kinesiske by. Man kan ikke undgå at komme til at holde af Bing, Benny, Annuo og Ho, selv om de er meget forskellige og følger hver deres livsbane. Det betyder, at vi som læsere ser personerne som individer, og dermed forlader stereotyper om kinesere som kun én slags mennesker.
Som forfatteren skriver: ”Udvandringen fra Shanghai var på én gang en masseflugt og en dybt personlig rejse, hvor familier blev splittet og fremtider for altid ændret.”
Efter flugten fra Shanghai følger man i bogen de mange forskellige skæbner, hvor flere af dem ender med at få en ny tilværelse i det fremmede i Taiwan, Hong Kong eller USA. En af de fire – Benny – når ikke så langt, men bliver i Kina. På den måde får man også et levende indblik i forholdene i Maos Kina, hvor jeg stadig rystes af at læse om de horrible forhold, som Maos vanvittige påfund under Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen udsatte så mange for.
Bogen har også et tydeligt budskab til os i dag med stadige flygtningestrømme, der må udholde de samme uforsonlige og hårdhændede holdninger som dengang på den anden side af kloden.
Læs bogen og få både menneskers unikke historier og et godt indblik i den kinesiske historie.
(IKKE OVERSAT)
Helen Zia: Last Boat out of Shanghai – The Epic Story of the Chinese Who Fled Mao’s Revolution. 2019
