Hvordan stjæler man over 100 millioner fra staten?

Britta Nielsen er en af de største svindlere i nyere tid, og hendes historie er i korte træk:

·      Født i 1954 på Lolland.

·      Ansat i Socialministeriet i 1977.

·      Modtog i januar 2017 dronningens fortjenstmedalje.

·      I oktober 2018 – godt 20 måneder senere – blev der udsendt en arrestordre mod hende.

·      I januar 2020 fik Britta Nielsen seks-et-halvt års fængsel for at have stjålet 111 mio. kr. fra staten, groft bedrageri og dokumentfalsk.

·      I februar 2024 blev hun prøveløsladt efter at have afsonet omkring fire år af dommen.

Sagen blev fyldigt omtalt i de danske medier, og hver gang man nævner den for embedsmænd i ministerier og styrelser, får de kuldegysninger og svedige hænder. For hvordan kunne det lade sig gøre at svindle for dette kæmpe beløb?

Det giver journalist Emil Ditzel, journalist på TV-2, en grundig forklaring på i bogen. Han var med i den hæsblæsende jagt på Britta Nielsen, mens hun forsøgte at gemme sig i Sydafrika, inden hun blev udleveret til de danske myndigheder og dømt.

Han er også optaget af at besvare et andet interessant spørgsmål, nemlig: Hvorfor gjorde hun det?

Der var to årsager til at Britta Nielsen begyndte at overføre penge til sig selv fra konti i Socialministeriet. I begyndelsen af 1980’erne havde hun fået tre børn sammen med sin mand Khursheed Hayat, og de købte i 1986 et fint lille hus på Hvidovrevej 104. Men det viste sig, at de var kommet til at sidde for dyrt i det, og derfor valgte hun at overføre statslige midler til sig selv. Som hun selv sagde i retten: ”Det var det økonomiske pres. Jeg havde i lang tid skjult for min mand, hvor slemt det stod til. Jeg faldt for en fristelse i systemet til at oprette en overførsel til mig selv. Jeg havde fået udgifter, jeg ikke kunne betale. Jeg var kommet i Ribers.”

Det var i begyndelsen mindre beløb på op mod 100.000 kr., men efterhånden blev det større og større beløb, og efter mandens død i 2005 stak det fuldstændig af med mange millioner kroner om året. Læs i bogen, om hvordan Britta blev ranchejer i Sydafrika og ikke sparede på udgifterne.

Men hvorfor gjorde hun det? Hvad var det for nogle psykologiske og sociale mekanismer, der fik hende, der ellers var den meget ordentlige og nærmest selvudslettende person, til at tage de penge, der skulle være gået til de mest udsatte i vores samfund?

Forklaringen skal søges i hendes barndom på Lolland, der både var glædesløs og fattig. Britta ville give sine egne børn nogle helt andre vilkår, end hun selv havde haft. De tre børn – Jimmy, Samina og Jamilla – fik en opvækst, hvor der ikke blev sparet på noget, og den ene af døtrene fik lov til at udleve sin drøm (eller måske moderens drøm?) med meget dyre rideheste og biler. Alle børnene fik ubetingede fængselsstraffe på 3, 4 og 2 års fængsel for hæleri, selv om de var helt uvidende om deres mors bedrageri. De burde have vist bedre! Det tragikomiske er, at ingen af børnene fik en uddannelse eller et sikkert fodfæste i livet, som Britta så inderligt havde ønsket.

Men hvordan kunne det lade sig gøre at svindle staten for 111 millioner? Det er der naturligvis flere forklaringer på, og forfatteren redegør fint for dem i bogen.

Kort fortalt, så var Britta Nielsen gennem årene blevet en meget betroet medarbejder, og hun kendte hele systemet ind og ud. Det var fx hende, der vejledte Rigsrevisionen, når de kom forbi med deres check. Hun kunne oprette projekter og overføre pengene til sin egen konto, eller sørge for at ubrugte midler blev overført til hende. Hver gang sørgede hun for at dække sine spor – indtil det gik galt en dag. Men læs selv om, hvordan et uheld på en legeplads med børnebørnene til sidst afslørede hendes svindel, hvorefter hun over hals og hoved måtte flygte til Sydafrika.

Britta Nielsens svindel afslørede alvorlige fejl i den danske velfærdsstat, som man nu gør alt for at undgå i fremtiden. Men er det sidste gang vi vil opleve, at selv det bedste system ikke kan tage højde for alt – og selv den mest betroede medarbejder med anerkendelse og medaljer kan blive fristet over evne?

Emil Ellesøe Ditzel: Britta – forræderiet mod velfærdsstaten. 2021