(IKKE OVERSAT)
Denne bog handler om de titusindvis af fortrinsvis hvide ældre amerikanere, der af økonomiske grunde har måttet opgive deres normale tilværelse med hus eller lejlighed, og i stedet overlever som nomader. Finanskrisen i 2008 ramte mange boligejere i USA hårdt, og for mange især ældre var det ikke muligt at få pengene til at slå til med en høj husleje. Derfor køber de en gammel bil, varevogn, bus eller mobilehome, og bruger den som deres bolig. De overlever ved at tage jobs forskellige steder som fx i Amazons kæmpe varelagre eller ved sukkerroekampagnen, hvor der er brug for midlertidig arbejdskraft. Arbejdet er hårdt og usikkert, og lønnen er lav, typisk omkring eller under 10 dollars i timen.
De kalder ikke sig selv for ’homeless’, men ’houseless’. De har også fundet forskellige betegnelser for sig selv, hvor et af de hyppigste er ’vandwellers’, dvs. dem, der bor i en vogn, og i stedet for en ’family’, har de en ’vanily’, nemlig andre som dem, og de mødes på parkeringspladser, trailerparks og mange andre steder, hvor man kan parkere nogle nætter uden at blive smidt væk af politiet.
Forfatteren Jessica Bruder er journalist fra New York, og for at skrive bogen var hun i tre år en del af dette folkefærd og købte sin egen vogn. Hovedpersonen i bogen er den 64-årige kvinde Linda May, der som bedstemor måtte opgive sit hjem, og nu kører rundt i USA for at overleve, og på sin vej møder Linda May – og Jessica Bruder – mange andre vandwellers, der hver har deres egen historie, som er værd at lytte til.
En af dem er Bob Wells, der har gjort det til sin opgave at hjælpe andre ’vandwellers’, og han har derfor skabt en internetplatform, hvor der er nyttige oplysninger og mange gode råd. Besøg selv hjemmesiden her. Bob Wells er også manden bag det årlige træf i Arizonas ørken, ’The Rubber Tramp Rendezvous’, hvor man mødes, fester og hjælper hinanden.
Bogen er smukt skrevet og nuanceret, og Jessica Bruder undgår at romantisere eller fordømme denne befolkningsgruppe. Som Timothy R. Smith, der selv er ‘nomad’, skrev i sin anmeldelse: “Her subjects are self-sufficient, proud people. Many in their 60s and beyond, they should be entering Shakespeare’s sixth age of man, “into the lean and slippered pantaloon/ With spectacles on nose and pouch/ On side.” Instead, they are sans homes, sans money, sans security, sans everything, except their dignity and self-reliance.”
At bogen blev købt til filmatisering, var ikke mærkeligt, men det fantastiske var, at filmen blev en kæmpe succes. Den fik tre af de flotteste priser ved Oscaruddelingen i 2021, nemlig for bedste film, bedste kvindelige hovedrolle og bedste instruktion. Instruktøren Chloé Zhao var den første kvindelige instruktør med asiatisk baggrund til at få en Oscar, og Frances McDormand fik prisen både for sin præstation i hovedrollen og som medproducent af filmen. Nogle af de ’virkelige’ personer er centralt placeret i filmen, og det er lykkedes at skabe en selvstændig fortælling, der giver nye dimensioner, men samtidig er tro mod bogens ånd og idé.
-----------
Jessica Bruder: Nomadland – Surviving America in the Twenty-First Century. (2017)
Comments