top of page

Polarforskeren – der reddede alle i katastrofens stund

Updated: May 15, 2023


(IKKE OVERSAT)

Kender du Shackleton? Han var en af de store opdagelsesrejsende i de polare områder for lidt over 100 år siden. Andre store polar-eventyrere var nordmændene Roald Amundsen og Fridtjof Nansen, amerikaneren Robert Peary og ikke mindst englænderen Robert F. Scott.


Ernest Shackleton (1874-1922) blev berømt for sin færd mod Sydpolen 1914-16. Ekspeditionsskibet Endurance blev skruet ned af isen (lokaliseret igen 9. marts 2022), men takket være Shackletons eminente ledelse lykkedes det at redde alle frem til det lille skær Elephant Island. Sammen med fem sejlede han 1.333 km fra Elephant Island i en lille 20 fods redningsbåd over det stormende hav, og nåede 15 dage senere øen South Georgia, hvorfra hele besætningen blev reddet.


Der er siden udgivet mange bøger om Shackleton som fx Alfred Lansings glimrende bog Endurance fra 1959. Men nu har eventyreren og polarudforskeren Sir Ranulph Fiennes skrevet en meget spændende biografi om Shackleton. Ranulph Fiennes har de bedste forudsætninger for at beskrive og forklare, hvad det vil sige at bevæge sig i polarområder i voldsomme frostgrader, hvor han selv måtte amputere nogle af sine tæer for at undgå koldbrand. Samtidig er han en dygtig fortæller, der giver læseren en følelse af selv at være med hele vejen. Endelig får man gennem bogen tegnet et billede af hele Shackletons liv, hvor også hans mindre positive sider bliver omtalt. Hverken økonomi eller planlægning var hans stærke side, og konen og børnene så ikke meget til ham, mens han med sin charme og gå-på-mod var med til at overbevise mange (også kvinder) til at støtte hans opdagelsesrejser.


Shackleton er strengt taget ikke englænder, men født i Irland, og gennem sin barndom var han fascineret af beretningerne om eventyrere, der kastede sig ud i opdagelser og eventyr. Hans far troede, at han kunne kurere ham for de vilde ideer ved at sende ham ud og sejle i en ung alder, men det gik lige modsat: Unge Ernest Shackleton fandt ud af, at han kunne lide livet ombord og rejser langt væk. Med forbindelserne i orden lykkedes det ham at komme på ekspedition med Robert F. Scott til Sydpolen i 1901-1904. De nåede ikke polen, og nogle få år senere i 1907-1909 ledede han selv en ekspedition med samme mål. Hundrede kilometer før Sydpolen måtte de vende om – og det var en klog beslutning. Sydpolen blev som bekendt nået af Roald Amundsen i 1912 med sine hundeslæder, og Robert F. Scott måtte se sig slået, og han omkommer med sine tre mand på vejen tilbage efter at have set det norske flag på sydpolen. Shackleton har dog ikke givet op. Med en ny ekspedition i 1914 vil han vise, at man kan krydse hele Antarktis fra kyst til kyst, men det blev i stedet en sand overlevelsestur efter Endurance var skruet ned.


Og det var i denne situation, at Shackleton kunne noget. Det er formuleret fint af polarforskeren Raymond Priestly: “For scientific leadership give me Scott; for swift and efficient travel, Amundsen. But when you are in a hopeless situation, when there seems to be no way out, get on your knees and pray for Shackleton.” På et amerikansk universitet har man endda kurser, der bruger Shackletons ledelse til at fortælle de studerende om den rigtige ledelsesform.


Bogen er generelt blevet meget godt modtaget, selv om nogle anmeldere mente, at Ranulph Fiennes fremhævede sig selv for meget, hvad jeg slet ikke er enig i. Andre ser meget rigtigere Ranulph Fiennes som den hyggelige mand på pubben, der over en pint eller to virkelig kan fortælle en spændende og vigtig historie.

-----------

Ranulph Fiennes: Shackleton - A Biography (2021)


Comments


bottom of page