(IKKE OVERSAT)
Da Ursula Kuczynski blev født i Berlin i 1907 i en respekteret og velstående jødisk familie, var der næppe nogen, der kunne forudse, at hun ville blive en af de største spioner i moderne historie.
Hun kom til Kina, Sovjetunionen, Schweiz, England og Tyskland, og igennem to årtier var hun en af de mest værdifulde spioner for Sovjetunionen. Med utrolig stor dygtighed – og held – lykkedes det hende at forsyne Sovjetunionen med meget værdifulde oplysninger ikke mindst under sit ophold i 1940’erne i Storbritannien. Her var hun var med til at sikre, at Sovjetunionen fik oplysninger om det amerikanske og britiske atomprogram, så Sovjetunionen på meget få år kunne indhente den vestlige verdens atom-forspring og i 1949 sprænge sin egen atombombe.
I sin ungdom var hun som sine forældre aktiv på venstrefløjen og blev bjergtaget af mulighederne i det nye Sovjetunionen, der netop var kommet til verden. Hun blev med andre ord kommunist, og hendes første indsats som spion blev i mellemkrigstidens Shanghai i Kina, hvor hun mødte Sovjetunionens måske bedste spion Richard Sorge, og siden arbejdede hun utrætteligt for Sovjetunionens sag i flere lande. Hun kom på kursus i Sovjetunionen flere gange, hun stiftede familie og fik i alt tre børn med forskellige mænd.
Efter opholdet i Kina i mellemkrigstiden vendte hun tilbage til Europa, og boede i en lille idyllisk landsby i Schweiz under det meste af Anden Verdenskrig, hvor hun samtidig var en central person i Sovjetunionens spionring i Nazityskland kendt som ”Die rote Kapelle”. Ved krigens slutning fik hun af den militære sovjetiske efterretningstjeneste besked på at drage til Storbritannien, og ved hjælp af et nyt ægteskab lykkedes det. Og det var her, at hun blev en helt central person for den tysk-engelske atomfysiker Klaus Fuchs, der via hende kunne give oplysningerne om udviklingen af atombomben til Sovjetunionen.
Ben Macintyre har skrevet en snes bøger om spioner og efterretningsvirksomhed under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig, og han har en sjælden evne til at skrive levende og meget troværdigt. I dette tilfælde har han interviewet agent Sonyas børn, brugt hendes egen fortælling samt forsket i de engelske arkiver. De sovjetiske arkiver er ikke åbne endnu, men alligevel får man via andre kilder et ganske godt indtryk af, hvordan man i Sovjetunionen forstod at udnytte Sonyas evner.
Langt de fleste agenter og spioner var mænd, og det var med datidens opfattelse svært at forestille sig, at en kvinde kunne have en så central betydning. I MI5 (den britiske kontraspionage) havde man et vågent øje på agent Sonya, men de mænd, der skulle afsløre hende, var slet ikke deres opgave voksen. De skulle hellere have lyttet til deres kvindelige kollega Milicent Bagot, der havde en meget bedre forståelse for den sovjetiske spionages aktiviteter i Vesten, fortæller Ben Macintyre.
Blev Ursula Kuczynski opdaget af MI5, dømt og fængslet – eller nåede hun at slippe bort, inden fælden klappede? Det skal ikke afsløres her, ud over at hun fik et langt liv og først døde i 2000. Der står dog stadig nogle spørgsmål tilbage: Hvordan kunne hun tjene det sovjetiske styre, samtidig med at utallige kolleger og også hendes første mand blev ramt af Stalin-tidens forfølgelser og deportationer? Og hvorledes løste hun dilemmaet som mor til tre børn, hvor hun hvert øjeblik kunne forsvinde i et fængsel eller på anden måde. Men som en klog iagttager rigtigt bemærker, så er der få mandlige spioner, som har lidt under dette dilemma.
Ben Macintyre fortæller selv om bogen i et interview fra 2021på en time fra The National WW II Museum. Nu mangler vi bare den dygtige manuskriptforfatter og instruktør, der kan gøre bogen til en ligeså medrivende film.
------------
Ben Macintyre: Agent Sonya – Lover, Mother, Soldier, Spy. (2020)